The Funky Forest
Overnat i et trætophus
Category

Hotel

Price

$$

To børn og to mødre på minieventyr til dette unikke overnatningssted i september 2025. Vil starte med at fortælle, at trætophuset er bygget ovenpå familiens hus, men ikke noget du ser, mærker eller fornemmer, når du er i trætophuset, hvor du har den bedste udsigt til træer og Langå Sø. Alt er indrettet så enkelt og nærværende - og naturen får virkelig sin plads gennem panoramavinduerne. Tiden gik med spil, leg på legepladsen ved Langå sø (lige udenfor døren), og en helt masse sauna hygge. Det her sted kalder på dig, som trænger til en getaway, hvor I bare kan være jer og ikke behøver at skulle nå andet! Om morgenen kom der et egern forbi lige udenfor - børnene var så begejstrede!

FAKTABOKS:
📍The Funky Forest
📫 Birkebakken 10, 8870 Langå, Danmark
⏰ Åbent året rundt (som udgangspunkt)
🛌 Trætophus, samt muligt at tilvælge adgang til Birkehytten (2-personers hytte beliggende 20 meter inde blandt træerne).
🧖‍♀️🧖 Tilvælg adgang til sauna.
👩‍❤️‍👨 Perfekt til par, veninde eller vennepar. Muligt med overnatning for 6 personer i alt (4 i trætophuset og 2 i Birkehytten).
👶 Ja
🐶 Nej
💻 Læs mere og book dit ophold her

*obs. Det er en smal vindeltrappe, der går fra stueetage (med køkken og bad) op til første sal (stuen og soveværelset). Anbefaler derfor ikke denne oplevelse til gangbesværede eller jer med helt små børn.

The Funky Forest (Mette & Martins) bedste INSIDER-TIPS:
🌿Langå Sø (lige udenfor huset), Langå Egeskov (2 km væk) beliggende ned til Gudenåen. Så virkelig mange flotte steder med adgang til åen.

Busbjerg (Ulstrup - ca. 8 km væk) - flot naturområde med en stor bakke med rigtig god udsigt og fyldt med vilde blåbær på hele bakken, som kan plukkes fra midt juli.

🛶 Kanoture på Gudenåen, der løber lige igennem Langå (udlejning hos Outdoor Bjerringbro).

👙Tættest på er badebroen ved Langå Camping (badning i Gudenåen). Bemærk, der er strøm i åen, men inde mod broen kan man godt bade uden strøm. Derudover badning i Gudenåen ved Stevnstrup "badestrand" - et lille sted med lidt sand ved åbredden og et fladt stykke, så børn kan bade/soppe. Er man til søbadning anbefaler jeg Fussingø Sø.

🥙Rosengårdens Gårdbutik for take-away.

👨‍🍳Restaurant Fru Larsen i Laurbjerg for "high end" gastronomiske oplevelser.

🥾 Smukke ruter langs Gudenåen på trækstien mod enten Randers eller Silkeborg.

🧗 Er man mere til klatring, kan den udendørs klatreparken i Randers anbefales (10 minutters kørsel herfra).

☔️ Energimuseet i BjerringbroRanders Regnskov, Water & Wellness Randers, Museum Østjylland (ovenpå Randers Bibliotek)

Get more specific info on spot
Nearby local secrets
Recommended byCarina L. Hindkjær
Hideaway Vingård
Fru Pedersens Have
Sjælegård Countryside Lodge
Solbjerggaard B&B
Glamping hos Bakkegaarden
Corselitze Østerskov
Ishytten ved Stinesminde
Fejø - info om øen
Gå Tunø rundt
Fejø Økologiske Madskov
Glamping på Endelave
Koppes Mølle B&B

Creators are the next-gen
travel advisors and operators

Planning your trip through social media? Now, easily access travel advice and tours created by the world's best travel content creators