"Der går lige et par timer, og så ser jeg det samme hver gang - at gæsternes skuldre sænker sig, fordi de ‘giver slip’, mærker roen brede sig i kroppen og lader ø-stemningen trænge ind," fortæller Gitte, indehaveren af Avernakø Landhotel. Og det kan vi kun give hende ret i, da vi - to mødre og drenge på 5 år tog på ophold i maj 2026.
Bare 1,3 kilometer fra færgehavnen møder du først en legeplads på den ene side og en stor boldbane på den anden. Lidt længere oppe ad vejen ligger landhotellet - et lille, hjemligt ø-hotel med simple, pæne værelser, en stor have fuld af borde og stole til afslapning, spisning og snakke med dyr, samt en gammel skolestue, hvor flere af vores måltider blev serveret. For ja, rammerne her var engang øens skole, og jeg elsker, at detaljer som ribber, den grønne skoletavle mm stadig er her. Noget andet, der virkelig imponerer mig, er, at hotellet holder åbent året rundt.
På cykel? De fleste gæster ankommer til Avernakø til fods eller på cykel, hvilket også får min varmeste anbefaling. Der findes flere gratis langtidsparkeringsområder i Faaborg tæt på færgehavnen (se her). Vi havde taget drengenes cykler med hjemmefra for at være sikker på, at de havde rette model (der findes også enkelte børnecykler til udlejning på øen), mens vi voksne lejede en på øen.
Faktaboks:
📍Avernakø Landhotel
📫 Hovedvejen 10, 5602 Avernakø
📅 Åbent året rundt
🛌 9 værelser (2 og 3 personers)
🚻 Toilet og bad findes på gangen
🍽️ Mad kan tilkøbes både morgen, middag og aften. Læs mere om spisestedet her.
🛍️ To små mini-butikker, hvor der kan købes hjemmelavet is, marmelade, garn mm.
👩❤️👨 Perfekt til bedsteforældre med børnebørn, familie, vennepar (ja, stort set alle målgrupper).
🐶 Hund velkommen
💻 Læs mere og book dit ophold her
Avernakø Landhotel tilbyder forskellige opholdspakker som fx "Ø-hop i vandresko", "Ø-tur med børnebørn", "Nytårsophold med hund" og "Ø-hop med familien" og flere guidede ture til fods - se alle ture og ophold her.
Avernakø Landhotel (Gittes) bedste insider-tips:
🌿 Yndlings naturspot: Så mange steder, men fremhæver gerne Drejet, Fugletårnet og Revkrogen
🌊 Vores top 3 badestrande på øen er Revkrogen Strand, havnen (strand på begge sider) og Munke strand (mest børnevenlige)
🍽️ Hyggelige caféer: Man må altid komme og hygge og spise hos os. Om sommeren er der også mikrobryggeri, havnecafé, bager, café, købmandsgrill, og røgeri.
🥾 En særlig vandretur er "Skallevejen rundt" på ca. 6 km eller den helt lange på 19,1, hvor du kommer hele øen rundt.