Generelt at vide om Bali 🇮🇩
Lad os få dig klædt på med en masse "ting du skal vide" info 🥳
Jasmin Sparvath
Bali, Indonesia
⏰ Tidsforskel:
I Indonesien er vi foran i tid - der er selvfølgelig forskel på hvor meget, i forhold til, om vi har sommer- eller vintertid i Danmark 🇩🇰
+6 timer foran (dansk sommertid)
+7 timer foran (dansk vintertid)
Bonus info: Hvis du har en iPhone, kan du i ur-appen under "Verdens ur" tilføje Danmark, så du altid kan tjekke, hvad klokken er lige nu og slippe for at skulle til at regne forskellen ud 😊 se i galleriet, hvordan ☝️
💸 Valuta:
Med Indonesiske Rupiah (IDR) kan du opleve at være millionær (måske) for første gang 😜
Og hernede, er det altid en god idé at have kontanter på sig til alverdens ting, som kan opstå -> og nogle steder, bruges der ikke kort osv.
10.000 IDR = ca. 4 kr.
100.000 IDR = 38,50 kr.
500.000 IDR = ca. 193 kr.
1.000.000 IDR = ca. 386 kr.
Bonus info: Hvis du har en iPhone, kan du i din lommeregner slå "konvertering" til, og så omregner den IDR til DKK for dig 🥳 se i galleriet, hvordan ☝️
Religion og kultur:
Bali er det eneste sted i Indonesien, hvor flertallet af lokalbefolkningen ikke er muslimer. Det er bl.a. også det, der gør Bali og dets folk til noget helt særligt! ❤️
Den dominante religon er Balinesisk Hinduisme (Agama Hindi Dharma) -> det er en helt unik sammensætning af hinduisme, buddhisme og lokale animistiske traditioner 🙏🏽
Balinesere laver ofringer hver eneste dag til deres forfædre og ånderne i naturen for at opretholde balance og harmoni 🍀 du vil se ofringerne overalt på Bali, når du kommer hertil -> og HUSK at respektere dem ved at gå/køre udenom dem!
Lokalbefolkningen vil du også opleve som værende utroligt godhjertet, hjælpsomme, tilgivende og gæstfri -> det hænger godt sammen med deres åndelige tro, og derfor er det vigtigt for mig at sige, at den stigma eller det ry, som turister har givet dem at "de kun hjælper for drikkepenge" er direkte usand! Det er en stor del af dem og deres tro, at hjælpe til der hvor man kan og have næstekærlighed 🫶🏼
💬 Sprog:
Generelt i Indonesien er engelsk ofte deres 3. sprog - så bær over med, hvis de ikke altid forstår dig og/eller hiv Translate frem og hjælp dem og jer selv🙏
Alle i Indonesien taler indonesisk (Bahasa Indonesia) Bahasa betyder sprog.
På Bali (særligt udenfor turistområderne) taler de også deres eget sprog balinesisk.
Oftest er det bedst bare at oversætte fra dansk til indonesisk, da mange her ikke er fra Bali, men fra andre steder i Indonesien.
🗣️ Brugbare udtryk til at give et ekstra godt indtryk:
Godmorgen: Selamat Pagi
Godaften: Selamat Malam
Hej: Halo / balinesisk: Om Swastiastu
Tak: Terima Kasih / balinesisk: Suksma
Det var så lidt: Sama Sama
Ja/Nej: Ya/Tidak
📞 Telefonselskaber/udbydere:
Telkomsel er den mest brugte og den mest populære udbyder. Dem kan man sagtens bruge -> jeg synes, det er langt nemmere med et e-SIM, frem for et SIM-kort 🤷♀️
Jeg bruger selv e-SIM fra udbyderen Saily, hvor jeg har 5G de fleste steder og ubegrænset data.
Afhængigt af hvor lang tid du skal være afsted, og hvilket teleselskab du har nu, kan det måske være unødvendigt for dig at købe. Jeg har selv 3LikeHome, som gør, at jeg hver måned har 25gb data til rådighed -> tal med dit selskab om, hvorvidt det er nødvendigt for dig eller ej
🏡 Gode områder at bo:
Længere tid: Canggu, Berawa, Perenenan, Cemagi, Seseh, Seminyak, Kuta, Uluwatu, Ubud.
Weekend- eller dagsture: Sidemen, Kintamani, Gili øerne, Nusa Penida.
🛵Leje, kørsel, regler med scooter:
Som du ved, er den mest brugte transport scootere/motorcykler på Bali 😎
For ikke at komme galt afsted, at undgå dyre bøder og bare for at begå dig godt, synes jeg lige, du skal læse med her:
Det er ulovligt at køre uden hjelm (også selvom du ser en masse køre uden). Du bliver altså ikke skånet, skulle du blive stoppet af politiet. Og jeg vil sige, særligt fordi du er turist, er du i højere risiko for at blive stoppet, fordi de ved, at du har penge -> så lad være med at køre uden, ellers kan det blive dyrt (og man ser ikke cool ud, når man kører uden 🤭) og selvfølgelig også pga. din sikkerhed! Din rejseforsikring dækker heller ikke, hvis du kører uden, og du er ude for en ulykke 🙏🏽
Hvis man vil leje en scooter, og man har et internationalt kørekort, kan du blot gå ind og leje en scooter uden problemer. Men hvis du derimod bare har de almindelige kørekort, er det altså ikke nok. Der skal du altså betale for et indonesisk kørekort -> dette gør du ved en kørelærer. Jeg fik selv mit her. (det kan også være en god idé blot at booke en køretime, hvis man føler sig lidt usikker på det at skulle køre i venstre side).
Jeg fik en bøde på 1.250.000 IDR (ca. 472 kr.) fordi, jeg kørte uden hjelm og havde glemt mit fysiske indonesiske kørekort hjemme (et billede er IKKE nok) -> det er bare rigtig trælse penge at bruge på dumhed, som man kunne have brugt på fede oplevelser i stedet 🙏🏽
Har vedhæftet et billede, af de vigtigste regler at kende her 👇
Quer ver mais?
Eu criei curadoria mapas,itinerários e muito mais para viajantes que querem viajar como eu.
Á procura de coisas para fazer?
Confira meu guia para as melhores coisas gratuitas para fazer, bem como itinerários e dicas de viagem para tornar sua viagem inesquecível.